Traumeterapi
samtaler med kroppen som anker
“The essence of trauma is disconnection…so the real question is: How did we get separated and how do we connect?”
Dr. Gabor Maté
At vokse gennem traumer
Hvorfor traumeterapi?
Når vi overvejer traumeterapi, er vi som regel nået til et punkt, hvor vi enten har en nagende fornemmelse af, at der er noget galt i vores liv, og at vi ikke kan sætte fingeren på det. Eller også er vi nået til et punkt, hvor det er nødvendigt med ændringer for at overvinde følelsesmæssig smerte og begynde at leve i vores relationer fra en mere sund og nærende tilstand.
Vi har en tendens til at overleve i stedet for at leve, når vi har uforløste traumemønstre, der bestemmer og styrer os. Det kan være ret sårende at indse, at vi har overlevet, og vi kan føle os overvældede og hjælpeløse, når vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved det.
Når vi overvejer traumeterapi, har vi ofte følt, at svære spørgsmål dukker op i vores forhold til nære og kære. Eller vi har oplevet, at vi simpelthen ikke føler os på plads inde i os selv. Eller vi kan føle os usikre på et eksistentielt plan uden rigtig at vide hvorfor.
I disse perioder med udfordringer i vores liv kan traumeterapi give den støtte, vi har brug for.
Ofte kan vi ikke klare at løse op for dybe traumemønstre på egen hånd. Nogle gange har vi brug for, at nogen giver plads til os, når vi går til de steder, vi ikke har turdet gå hen før.
en omsorgsfuld vej
Et traume er en overvældende livstruende hændelse, der er sket for os, og som ikke er blevet tilstrækkeligt bearbejdet. Man siger, at hændelsen ikke er "landet" i kroppen.
Det er almindeligt at opleve en lang række symptomer, kendt som traumeeffekter, såsom søvnløshed, koncentrationsbesvær, smerter, ekstraordinær årvågenhed, hukommelsesproblemer, undgåelsesadfærd, angstanfald, overfølsomhed osv. listen fortsætter.
Når vi er traumatiserede, er vores krop i en konstant tilstand af stress (kronisk stress og ikke akut eller periodisk stress), som den ikke kan tolerere over længere tid, uden at vi kommer ud af balance eller værre endnu bliver syge af kroniske lidelser.
Traumeterapi handler om at aflaste systemet ved at blive bevidst om, hvor det er låst fast, og hvor stor indflydelse det har haft på vores liv og for vores relationer. Gennem sessionerne får vi en forståelse af os selv og nye perspektiver, der understøtter den måske længe ventede helbredelse.
Der er brug for medfølelse undervejs, for det var medfølelse, der manglede, da vi i første omgang gennemlevede den smertefulde hændelse.
om samtalerne
Traumeterapi fokuserer på hele mennesket og anerkender, at kroppen, sindet og følelserne har været under stort pres, ofte over en længere periode. Lette fysiske øvelser udført med nærvær er derfor en stor del af terapien for at stabilisere kroppen og hjælpe os med at møde og til sidst rumme de mange stærke fornemmelser og det høje niveau af indre energi, som vores system løbende er blevet belastet med.
At lære at mærke og etablere fleksible grænser, at centrere og jordforbinde os selv er afgørende for healing, når vores system har været hårdt ramt af en eller flere meget svære hændelser eller livstruende begivenheder.
På en måde kan man sige, at vi gennem sessionerne lærer de færdigheder, som vi enten følte, at vi havde mistet, eller som vi ikke fik mulighed for at udvikle tilstrækkeligt. Men det er aldrig for sent at begynde at tilegne os disse færdigheder og få adgang til det psykologiske indhold, der er indbygget i vores system. Færdighederne er faktisk aldrig gået tabt, de er bare slumrende. De kan trænes som en muskel, så vi kan begynde at bruge dem igen i vores liv. Det kræver dog en hel del indre arbejde.
Traumeterapi fjerner ikke traumer, men vi kan vokse igennem dem og finde en ny og mere bæredygtig måde at være i verden på med flere ressourcer til gavn for os selv og vores relationer.
